Aarhus City går i sort fredag 27. november, når Aarhus City Forening for første gang arrangerer Black Friday med åbent i byens butikker helt til midnat.
Fænomenet Black Friday stammer fra USA, og i de seneste år har traditionen også fået et godt greb i århusianerne, der nu kan glæde sig til masser af gode tilbud i byens butikker.
Alle de nye varer vil være at finde i butikkerne, og udvalgte varer sælges til spotpriser denne dag og aften, og man kan derfor gøre rigtig gode handler på julegaverne.