Lørdag 4. oktober gentager den danske skibranche sidste års succes og omdanner det centrale Aarhus til et sandt skiparadis, når SkiEvent2014 løber af stabelen. Her kan skiglade danskere prøve kræfter med skiløb, købe nyt skiudstyr og deltage i sjove aktiviteter.
Fem lastbiler med 70 tons sne fra skidestinationen Sölden i Tirol i Østrig vil gøre Bispetorv til et rent skimekka, mens der på Store Torv vil være skisportsmesse med salg af diverse skisportsudstyr.
Læs mere om SkiEvent 2014 her.