Nyhedsarkiv

Oplevelser

Eksklusiv gallapremiere på Star Wars i Cinemaxx, Bruun’s Galleri

For første gang bliver der holdt gallapremiere på en stor Hollywood blockbuster-film eksklusivt i Aarhus, og det bliver for den nye Star Wars-film ”Rogue One: A Star Wars Story”. Gallapremieren afholdes 13. december, når Cinemaxx åbner det, som mange kalder verdens største filmoplevelse – en IMAX-biograf. Derfor bliver byens centrum fyldt med stormtroopers og jedi-riddere.

“Til åbningsfesten og gallapremieren kan du forvente personer klædt ud som stormtroopers og jedi-riddere fylde byen. Der vil komme skuespillere, musikere og andre kendte personligheder, og alle gæsterne kan glæde sig til at træde ind i et overvældende univers båret af et af IMAX’s kendetegn – den blå farve”, fortæller Kim Brochdorf, administrerende direktør i Cinemaxx Danmark.

Biografgæster suges ind i Jyllands største lærred
IMAX er et filmformat udviklet af det canadiske firma af samme navn, og det kaldes verdens største filmoplevelse. IMAX leverer en samlet patenteret løsning gående fra et særligt buet lærred på mere end 200 kvadratmeter, der bliver Jyllands største, til unikke IMAX-projektorer, specialdesignet lyd, luksusstole og meget andet. Det betyder, at biografgængerne føler, de er en del af filmen, når heltene kæmper mod Darth Vader. Den nye biografsal erstatter den tidligere sal 1 i Cinemaxx og får plads til 417 gæster.

”Det er kæmpe stort, at vi får gallapremieren på ”Rogue One” til Aarhus, og det kan kun lade sig gøre på grund af åbningen af IMAX. Vi er godt i gang med at ombygge sal 1, og snart ankommer lærredet og de mange andre tons udstyr fra Canada”, fortæller Kim Brochdorf.

Den kommende IMAX i Aarhus bliver den tredje IMAX i Norden efter København og Stockholm. På verdensplan findes der 1102 IMAX-biografer fordelt på 69 lande.

Se mere HER.

FAKTA om IMAX:

  • IMAX i Cinemaxx Aarhus bliver den første IMAX i Jylland og får Jyllands største lærred.
  • Det nye IMAX-auditorium får 417 luksussæder, et lærred på over 200 kvadratmeter og erstatter den tidligere Sal 1 i Cinemaxx Aarhus, der havde 526 pladser.
  • IMAX i Cinemaxx Aarhus bliver den tredje IMAX i Norden. Der findes i forvejen IMAX i København og Stockholm. I begyndelsen af 2017 åbner der endnu en IMAX-biograf – denne gang i Oslo.
  • Målt på omsætning er IMAX i København den femtestørste i Europa og den tolvtestørste i verden.
  • IMAX-film er opgraderet gennem en særlig DMR® proces (Digital Re-Mastering), der giver knivskarpt billede og helt ren lyd.

FAKTA OM Cinemaxx:

  • Cinemaxx Aarhus har i forvejen Jyllands største biograflærred (men det nye IMAX-lærred bliver endnu større).
  • Cinemaxx Aarhus er Jyllands største biografkompleks med i alt 11 sale, der samlet rummer 2143 pladser.

 

 

Aarhus City Forening      Rådhuspladsen 5, 1. sal      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk