Fredag d. 26. oktober kl.19.30 går det aarhusianske band TV-2 på scenen til en gigantisk udendørs koncert på Bispetorv. Der er fri adgang for alle, og koncerten er tænkt som en hyldest til byen, dens indbyggere og de, der gennem årene har gjort det muligt.
Ved lejligheden spiller TV-2 en stor del af sangene fra de første 3 albums ”Fantastiske Toyota”, ”Verden er Vidunderlig” og ”Beat”. Og mon ikke vi får både ”Verden perfekt”, ”Popmusikerens vise” og ”Bag duggede ruder” at høre for fuld styrke.
Anledningen til koncerten er at TV-2 endelig har taget sig sammen til samle værkerne og udgive dem under overskriften: Bag duggede ruder 1981- 2012.
Koncerten er samtidig startskuddet til en landsomfattende tur, hvor 100 sange fra alle TV-2´s albums spilles ved 6 koncerter gennem det næste halve år.
Læs mere om TV-2 og koncerterne her.