Nyhedsarkiv

Kultur, Oplevelser

Vinduer fyldt med kunst i Aarhus City

På trods af Festugens aflysning er der stadig en masse kultur at opleve i Aarhus under shoppingturen.

Projekt HUSLY_Aarhus har nemlig indtaget flere af byens vinduer, hvor lokal kunst og design kan opleves direkte fra fortovet. Tag med på corona-tilpassede Artwalks 5. september eller se udstillingen, når det passer dig. Blot hold øje med den hvide firkant på ruden, når du næste gang slentrer gennem bymidten.

Den lokale kunstscene har indtaget vinduer i bl.a. Latinerkvarteret, butikker på strøget, hos Magasin, Salling, Paustian, Radisson Red Hotel og Føtex i Guldsmedgade. Initiativet HUSLY_Aarhus, som kan opleves direkte fra gaden, har inviteret 26 kunstnere til at udstille og gøre hele Aarhus midtby til et stort galleri.

Hvornår
Til og med 6. september.
Artwalks afholdes lørdag 5. september kl. 14 & 16 (flere ved stor efterspørgsel).

Hvor
Start ved vinduerne hos Magasin på Åboulevarden, hvor man allerede nu både kan se 4 kunstnere udstille og læse mere om initiativet.

Se mere HER.

Aarhus City Forening      Rådhuspladsen 5, 1. sal      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk