Kvindemuseet og Doron Haahr præsenterer Julebyvandringer i Aarhus
I december kan børn såvel som voksne komme med rundt i det gamle Aarhus og høre om julen i gamle dage. Hør om den første juleudsmykkede gade i Aarhus, og se stedet, hvor byens første juletræ blev tændt i 1922.
Hør også om julegavens historie og om, hvorfor nogle børn slet ikke fik julegaver, mens andre måtte glæde sig over rosiner eller en appelsin.
Julebyvandringerne, der varer en god times tid, foregår med start udfor Domkirkens hovedindgang på følgende dage:
Søndag d. 2. december kl. 13.00
Søndag d. 9. december kl. 13.00
Onsdag d. 12. december kl. 17.30
Pris: 80,-kr. pr. deltager. Børn under 15 år er gratis.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Spørgsmål kan rettes til Doron Haahr: byvandringer@gmail.com
Efter byvandringen kan deltagerne fortsætte til Kvindemuseets café, hvor det er muligt at varme sig med gløgg eller kakao samt julesmåkager. Priserne herfor er med betydelige rabatter.
Foto: www.danskebilleder.dk