Rejseinspiration på Clemens Bro

Føler du dig inspireret til at tage en tur til Thailand, kan du lørdag d. 2. juni til mandag d. 4. juni hente masser af inspiration på Clemens Bro, hvor et udvalg af rejsebureauer vil præsentere deres rejser og muligheder.

Når vi i år bringer noget af Thailand til Aarhus, så vil du helt sikkert opleve en snert af det eksotiske. Men skal du opleve den ægte vare, så er det nødvendigt med en rejse til det skønne Thailand.
Føler du dig fristet eller har du allerede bestemt, at den næste ferie skal gå til Thailand, kan du hente masser af inspiration i rejseboderne.

Åbningstider for rejseboderne:
Lørdag d. 2. juni og søndag d. 3. juni kl. 11-16
Mandag d. 4. juni kl. 11-22.

Rejsebureauerne

Top Tours
Sammensætter individuelle rejser til hele Thailand, arrangerer rundtrejser og alt fra luksushoteller til særlige ophold, som eksempelvis junglesafari eller ophold i elefantlejr. www.toptours.dk

Thai Airways
Har gennem de sidste 40 år fløjet fra København til Thailand, og flyver idag dagligt direkte til Bangkok og 2 gange ugentligt direkte til Phuket i vinterhalvåret. www.thaiairways.dk

Profil Rejser
Tilbyder hotelophold, rundrejser og udflugter i hele Thailand. Profil Rejser er speciel salgsagent på Thai Airways ferieprodukt “Royal Orchid Holidays”, der er kendt for sin høje kvalitet på både hoteller og turprogram. www.profil-rejser.dk

Jysk Rejsebureau
Skræddersyer rejser til dig, der vil afsted på egen hånd. Jysk Rejsebureau tilbyder bl.a. jungletrekking, dykkerophold eller sejlture og har eget hotel og servicekontor i Bangkok samt ferieresort på øen Koh Kood. www.jr.dk

C&C Travel
Tilbyder oplevelsesrejser til både Nordthailand og de smukke øer i syd samt kultur- og golfrejser. C&C Travel hjælper dig også på vej med rejsen til Thailand på egen hånd og har servicecenter i Bangkok. www.cctravel.dk

Bravo Tours
Tilbyder pakkerejser til Phuket, Koh Chang, Hua Hin og Bangkok samt trekkingture og kultur- og rundrejser til eksempelvis Nordthailand. www.bravotours.dk

TAT
Rejseudstillingen præsenteres i samarbejde med TAT, Tourism Authority of Thailand, som til udstillingen vil repræsentere Thailand med en stor stand.

 

 

 

 

 

 

Aarhus City Forening      Rådhuspladsen 5, 1. sal      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk