Gå til hovedindhold Gå til footer

Efterårsferie i Aarhus City

Efterårsferie med masser af oplevelser

Vi går en årstid i møde, der indbyder til afslapning og hyggeligt samvær. Aarhus byder på et væld af muligheder, hvad enten det gælder shopping, kulinariske oplevelser eller besøg på museer i verdensklasse, alt sammen indhyllet i byens rige historie. Uanset om du foretrækker museer, store eller små attraktioner, en livlig atmosfære eller ro, har Smilets By noget for enhver smag. I efterårsferien venter der et utal af oplevelser for hele familien – både store og små!

Et væld af sjove aktiviteter

Gratis Halloween på Lille Torv

Efterårsferien i Aarhus City byder på et væld af spændende og (u)hyggelige Halloween-oplevelser. På Lille Torv deltager børn gratis i aktiviteter tirs-torsdag fra kl. 11-15. Her kan man blandt andet lave græskarlamper, bage Halloweenkager med ”heksesnot”, bygge drager lave andre krea-aktiviteter. Ingen tilmelding, men "først-til-mølle"-princippet – så kom og vær med! Se mere HER.


 

Hyggelig uhygge

Ægte uhygge i Tivoli Friheden

Oplev (u)hygge for hele familien, når Frihedens park bliver hjemsted for hekse, spøgelser og andre uhyggelige væsener. Under Halloween spreder ægte uhygge, gys og gru sig overalt i parken. Her pibler det frem med behårede edderkopper, grufulde monstre, talende skeletter, hvinende spøgelser og alverdens mytiske væsner og genfærd. Se mere HER.


Skikke og fortællinger

Allerhelgen i Den Gamle By

Uhyggen breder sig i Den Gamle Bys brostensbelagte gader. Hør skomagermadammen, gøglerne, præsten og gårdskarlen fortælle gruopvækkende historier om overtro, varsler og mystiske væsner. Gå på sporjagt i huse og gader og udforsk folketroens skikke og historier til Allerhelgen i Den Gamle By. Det bliver lige dele hyggeligt og uhyggeligt! Se mere HER.


 

Udstilling og MOMULAB

Unikke oplevelser på Moesgaard Museum

Oplev museets nye særudstilling "Moder Jord", som tager jer med på en farverig rejse igennem stenaldermenneskets gudeverden, eller besøg den toetagers børneafdeling, MOMULAB, hvor børnene kan arbejde som forsker og arkæolog. Tag turen til smukke Moesgaard Museum og gå en tur ved de flotte naturomgivelser. Se mere HER.


 

Blomster og planter

Væksthusene – byens grønne hjerte

Savner I varme og tropisk klima? Så besøg Væksthusene og Botanisk Have, hvor der er rig mulighed for at få varme i kroppen og sved på panden. Gå på opdagelse i fire forskellige klimazoner med smukke blomster, fascinerende fortællinger og spændende planter. Se mere HER.


 

Udforsk himmelrummet

ARoS – kig op!

Sky Gazing er omdrejningspunkt: Udforsk himmelrummet og byg galaktiske LEGO®-kreationer. Undersøg verdenen over os: Skyer, raketter, fugle, planeter, stjerner og meget mere! Byg jeres egen rumstation, en planet eller en himmel i LEGO-salonen, som fyldes med tusindvis af LEGO-klodser! Se mere HER.


 

Bliv klog på naturvidenskab

Steno Museet – giv den gas!

Steno Museet sætter i efterårsferien fokus på gasser, der omgiver os i hverdagen: "Slip prutten fri" og følg pruttens vej gennem tarmsystemet. "Find CO2-balancen," og undersøg, hvad der er den rette mængde CO2 i atmosfæren eller træk i kitlen i SelfieLab. Se også på stjerner under planetarie-forestillingerne. Se mere HER.


 

Hør om dyrenes liv

Naturhistorisk Museum – kryb og kravl

Udforsk museets have og opdag spændende arter. Hør fascinerende og overraskende historier om dyrelivet med en af museets formidlere, der med lyd, video og genstande – og måske lidt deltagelse fra jer! Deltag også i skattejagt, quiz og få lavet ansigtsmaling inspireret af naturen. Se mere HER.


Oplevelser til alle

Musikhuset – shows og underholdning

Efterårsferien i Musikhuset Aarhus er fyldt med oplevelser for hele familien. Tag dit barn, barnebarn eller din teenager i hånden og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Uanset om du er til teater, YouTubere eller lattermilde shows, så er der noget for jer alle. Se mere HER


 

Smuk, musikalsk og ordløs

Aarhus Teater for de helt mindste

”Forvandling” er en sansemættet og eventyrlig rejse ind i skoven for børn fra 6 mdr. til 4 år. Her er magi og genkendelighed, når børn og voksne tager plads i den bløde skovbund på puder og strikkede træstammer. Også scenografien er blød – hæklet, strikket og syet sammen af farvestrålende stof. Se mere HER.



 

Vejledende åbningstider

Man – torsdag:  10.00 - 18.00
Fredag:  10.00 - 19.00
Lørdag:  10.00 - 17.00
Søndag:  11.00 - 16.00
(første og sidste søndag i måneden)

Man – lørdag:  10.00 - 20.00
Søndag:  10.00 - 19.00

Man – fredag:  10.00 - 20.00
Lørdag:  10.00 - 19.00
Søndag:  10.00 - 18.00

Man – fredag:  10.00 - 20.00
Lør – søndag:  10.00 - 18.00