Paraden starter og slutter på Bispetorv, hvor der vil være workshops for børnene og underholdning. De 15 børn fra Music in Motion fra St. Croix laver en festlig finale med dans, der smitter af på alle.
Legetøjsworkshop
Lav dit eget legetøj ud af genbrugsmaterialer – kom blot ned på Bispetorv, hvor der står materialer til rådighed og der vil være hjælp til at bygge dit legetøj. Stort set kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan lave. Det er Anders Shagembe og Legens Verden samt Peter Sabroe Seminariet, der står bag og vil hjælpe med at lave legetøjet.
Dans fra Archaus
Archauz U-Kompagniet. Et danseindslag fra Archauz’ unge dansetalenter mellem 15 og 25 år, der rustes til at søge videre og blive fremtidens professionelle dansere og koreografer. Koreografi: Louise Friis.
Eftermiddagen styres på bedste vis af de to charterturister, Tom Hansen og Rikke Pedersen fra Serveringsteatret Caféstrofe.
Paraderute: Bispetorv – Skt. Clemenstorv – Skt Clemens Bro – Søndergade – Ryesgade – Banegaardspladsen – Park Allé – Rådhusparken – Frederiks allé – Frederiksgade – telefontorvet – Immervad – Lille Torv – Klostertorvet – Guldsmedegade – Klostergade – Badstuegade – Store Sorv – Bispetorv
Hvis I er en større gruppe, der ønsker at deltage i paraden, kontakt venligst Rikke Pedersen på tlf.: 51 71 79 02