« Tilbage til oversigt

Århus Kræmmermarked på Tangkrogen

Start:
Thursday d. 29. maj 2014 08:00
Slut:
Sunday d. 1. juni 2014 05:00

Lions klubberne i Aarhus holder i år for 25. gang Århus Kræmmermarked. Det foregår i Kr. Himmelfartsferien på Tangkrogen.

“De 25 år vil vi gerne fejre med en ordentlig fest. Derfor har vi valgt Big Fat Snake til at spille i det store musiktelt lørdag aften 31. maj, ” siger kræmmermarkedschef Kristian Overmars. Bandet er netop helt aktuelt med deres nye album IdiOcrazy, som udkom sidst i april i år. Det blev lanceret i DRs koncerthus for fuld hus. “Så sig ikke, at et kræmmermarked med 25 år på bagen, ikke kan være med helt fremme”, slutter Kristian Overmars, der samtidig glæder sig over, at der allerede er stor trafik på billetnet.dk for at sikre sig en billet!

Rigtige kræmmertraditioner
Århus Kræmmermarked holder dog kræmmertraditionerne i hævd med tivoli, børneteater, tryllekunst og forskellige musikindslag f.eks. fredag aften Peter og de andre Kopier. For at give den rigtige kræmmerstemning er det store telt åbent alle markedsdage med salg af øl/vand, pølser, stegte kyllinger, kartoffelsalat og ikke mindst en rigtig kræmmerfrokost: 3 halve madder.
Århus Kræmmermarked rummer i år omkring 225 stande med et ufatteligt udbud af forskellige effekter og varer. Interessen for kræmmermarkeder er stor for tiden, især på grund af de mange tv-udsendelser om loppe-, genbrugs- og antikvitetsmarkeder. Derfor forventes også over 25.000 besøgende – vel at mærke hvis vejret ikke driller alt for meget.

Århus Kræmmermarked arrangeres af Lions Club Aarhus Sct. Clemens, Lions Club Lystrup, Lions Club Viby J, Lions Club Beder-Malling, Lions Club Régina, LEO Club Aarhus Nord, Lions Club Kolt-Hasselager, Lions Club Aarhus.

Se mere om Århus Kræmmermarked her.

iCal Import + Google Calendar
Aarhus City Forening      Rådhuspladsen 5, 1. sal      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk