Gå til hovedindhold Gå til footer

Gavekort udstedt før 1. maj 2024 (uden stregkode) udløber 23. december 2024 og skal derfor ombyttes til nyt

Ombyt dit gamle gavekort uden stregkode

Eventyrlige juleoplevelser i Aarhus

Julen i Aarhus City 2024

Når Aarhus City skyder julen i gang og den legendariske juleparade drager gennem byen i november, bliver byrummet indviet til årets eventyrlige juleoplevelser på gade og stræder. Julemånederne i Aarhus byder byder på masser af hyggelige juleaktiviteter, som du kan finde inspiration til nedenfor.

Læs den aktuelle Juleavis HER, og få inspiration til juleshopping og juleoplevelser for hele familien i Smilets By i den søde juletid.


 

Fredag 15. november

Juleparade med julemanden

Fra kl. 16.00 kan du opleve julestemning, hygge og skøn julemusik ved Dokk1, hvor der er mulighed for at købe æbleskiver, varme drikke og søde sager ved cafételtet.
Juleparaden begynder ved Dokk1 kl. 18, hvor alle er med til at byde julemanden velkommen, når han ankommer med slæbebåden Jakob helt fra Grønland. Julemanden vil med sit store følge af orkestre, maskotter, nissebørn og flotte biler køre gennem byen og sprede glæde og stemning – se ruten her


 

Fredag 15. november

Den magiske stjernehimmel tændes

Julen er for alvor en realitet, når julemanden fredag 15. november kl. 18.30 løfter sin store ske og tænder det 850 meter lange stjernetæppe over Strøget. Med ét tændes en halv million pærer i byens bølgende juleloft, der vil lyse op og varme i en ellers kold og mørk tid. 

Stjernehimlen er tændt hver dag i tidsrummet kl. 7.00-10.00 og igen kl. 15.00-22.00 i perioden fra 15. november til 30. december 2024 (forbehold for ændringer).

Se hvordan det så ud, da Stjernehimlen blev tændt 15. november 2024 HER.


 

1. søndag i advent, søndag 1. december

Juletræet tændes

Igen i år kan du se og nyde det kæmpestore juletræ, som traditionen tro står foran Rådhuset i centrum af Aarhus. Det store flotte juletræ tændes 1. søndag i advent, og programmet for juletræstændingen byder bl.a. på tale af borgmesteren, musik, fællessang samt gløgg, saftevand og æbleskiver.


 

Onsdag 4. december

Christmas City Run

Løb gennem Aarhus iført julemandskostume og kom i højt julehumør!
Løbet tager dig forbi finurlige og julepyntede lokationer med funklende julelys, sprøde julekager og stemningsfyldt musik. Du har blandt andet mulighed for at løbe under Stjernehimlen på Strøget, forbi Sallings smukke julefacade og forbi det store juletræ på Rådhuspladsen. Christmas City Run minder på mange måder om et orienteringsløb, hvor du kommer til at opleve julestemningen i Aarhus på en helt ny måde. Læs mere og tilmeld dig her


 

Fredag 13. december

Luciaoptog gennem Aarhus

Tilbage i 2018 blev en ny tradition skabt i Aarhus, da flere hundrede hvidklædte ReThinkers fra VisitAarhus’ frivilligprogram gik gennem gaderne med en fire meter høj Luciabrud i spidsen, og igen i år er Aarhus’ største luciabrud klar til at bære lyset frem i vintermørket sammen med flere end 150 frivillige ReThinkers og andre, som fejrer frivilligheden. 


 

December

Juleoplevelser i Aarhus

Den hyggelige juletid er en kærkommen gæst i den mørke tid, og i Aarhus skruer vi ekstra op for julehyggen i november og december måned. Oplev fx magisk jul i Den Gamle By og i Tivoli Friheden, find julegaver på de hyggelige julemarkeder og i byens mange julepyntede butikker, nyd de dejlige julekoncerter, og lad børnene se de hyggelige juleforestillinger på byens teaterscener. Find inspiration til juleoplevelser i Aarhus her


 


 

Åbningstider jul & nytår

Fredag 29. november/Black Friday kl. 22.00

Lørdag 30. november kl. 17.00

Søndag 1. december 11.00-16.00

Mandag 2. december kl. 18.00

Tirsdag 3. december kl. 18.00

Onsdag 4. december kl. 18.00

Torsdag 5. december kl. 18.00

Fredag 6. december kl. 19.00

Lørdag 7. december kl. 17.00

Søndag 8. december kl. 11.00 - 16.00

Mandag 9. december kl. 18.00

Tirsdag 10. december kl. 18.00

Onsdag 11. december kl. 18.00

Torsdag 12. december kl. 18.00

Fredag 13. december kl. 19.00

Lørdag 14. december kl. 17.00

Søndag 15. december kl. 11.00 - 16.00

Mandag 16. december kl. 18.00

Tirsdag 17. december kl. 18.00

Onsdag 18. december kl. 18.00

Torsdag 19. december kl. 18.00

Fredag 20. december kl. 19.00

Lørdag 21. december kl. 18.00

Søndag 22. december kl. 11.00 - 18.00

Mandag 23. december kl. 19.00

Tirsdag 24. december LUKKET

Onsdag 25. december LUKKET

Torsdag 26. december LUKKET

Fredag 27. december kl. 19.00 (UDSALGSSTART)

Lørdag 28. december kl. 18.00

Søndag 29. december Kl. 18.00

Mandag 30. december Kl. 18.00

Tirsdag 31. december Kl. 14.00 (Nytårsaften)

Onsdag 1. januar 2025: LUKKET

Bemærk, at Bruuns Galleri, Salling og Magasin kan have andre åbningstider i forhold til ovenstående.