Tank-Selv Gavekort

Tank-Selv gavekortet fungerer på samme måde som et helt almindeligt Aarhus City Gavekort – eneste forskel er, at Tank-Selv gavekortet fra starten er tomt, og du tanker det først op, når du står og skal bruge det. På den måde fungerer det som en gave, du kan have liggende i skuffen, men som ingen værdi har, før du selv går ind og tanker det op.

Tank-Selv Gavekort kan fås følgende steder:
• Aros Forsikring, Park Allé 1
• Føtex Food, Guldsmedgade 3
• Sinnerup, Clemens Torv 10
• Svend A. Larsen Bog & Idé, Sønder Allé 4

Prisen for Tank-Selv Gavekort inkl. omslag og butiksoversigt er 10,-kr. pr. stk.

SÅDAN TANKER DU DIT TANK-SELV GAVEKORT OP:
Via linket HER kan du tanke dit Tank-Selv Gavekort op.

Når du har klikket på linket, skal du i første felt indtaste gavekortets 19-cifrede kortnummer (nummeret begynder med 58), hvorefter du i næste felt skal indtaste en 4-cifret kode. Både kortnummer og kode står på bagsiden af selve gavekortet.

Vælg dernæst det beløb, der skal indsættes på gavekortet (beløbet skal være mellem 100,-kr. og 3.000,-kr.).

Indtast til slut dine kontaktoplysninger samt betalingsoplysninger.

Når betalingen er gennemført, er gavekortet klart til brug.

Når gavekortet er tanket op, har det en gyldighed på 3 år fra udstedelsesdatoen.

Aarhus City Forening      Rådhuspladsen 5, 1. sal      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk