Nyhedsarkiv

Børn, Hygge, Oplevelser, Sport

AGF hylder fællesskabet søndag 1. september 2019

Søndag 1. september bliver der skruet ekstra op for opvarmningen og underholdningen, når AGF spiller hjemme i Ceres Park. I anledning af, at AGF har inviteret sine 60 samarbejdsklubber skruer klubben op for aktiviteterne til børn og familier før og under kampen, der starter kl. 12. 00. 

Udover selve fodboldkampen, der står mod Esbjerg fB, byder dagen også på forskellige aktiviteter, der er for alle – og ikke kun for AGF’s samarbejdsklubber.

For eksempel udvider AGF den populære AL Bank Fanzonen med ekstra mange aktiviteter inden kampen.

Derfor kan man allerede fra kl. 10.30 for eksempel opleve hoppeborge, fodbolddart, mini-baner, mål-konkurrencer og andre sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle. I fanzonen kan man også møde spillere og AGF’s maskot Aros, der er klar på selfies og autografer. Og på scenen i AL Bank Fanzonen varmer vi op til kampen med interviews og underholdning. 

I AL Bank Fanzonen er der også rig lejlighed til at få stillet både sulten og tørsten ved madboderne inden kampen starter kl. 12. 00.

Læs mere HER.

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk