Nyhedsarkiv

Kultur, Mad og drikke, Shopping

STØT LOKALT

Noget af det, som gør Aarhus til noget helt særlig for os alle sammen, er bylivet med handelsmuligheder, restaurations-, erhvervs- og kulturliv, events og fælles oplevelser.
Vil du derfor fortsat gerne kunne handle i alle byens butikker, købe unikke varer i specialforretninger, spise god og spændende mad fra hele verden på caféer og restauranter, gå på museum, opleve kultur, musik, forlystelser og meget andet i Smilets By efter Coronakrisen, så opfordrer vi dig til at HANDLE LOKALT!


Butikker, restauranter, caféer, kulturinstitutioner og meget andet i Aarhus har det rigtigt svært lige nu. Men vi kan alle sammen hjælpe de lokale forretninger og vores yndlingscaféer, restauranter og kulturinstitutioner meget mere end vi tror.


• Du kan handle i de lokale butikker, som fortsat må have åbent (hold afstand)
• Du kan handle online hos alle de forretninger i Aarhus, som har webshops
• Du kan bestille take-away hos mange lokale restauranter og caféer
• Du kan købe gavekort online hos mange af byens forretninger, caféer og
spisesteder, museer, teatre og forlystelsessteder
• Du kan købe et Aarhus City Gavekort online, der kan benyttes mere end
150 steder i Aarhus, når hverdagen igen vender tilbage


Uanset om du har brug for hverdagsindkøb, nyt tøj, sko, boligudstyr eller andre varer og oplevelser til dig selv og din familie eller om du skal finde en gave til én du holder af, kan du stadig købe det hele i Aarhus – også online – lige nu.

“Vi står netop nu i en helt ekstraordinær krise, både sundhedsmæssigt og økonomisk, hvor Coronavirussen, COVID-19, fuldstændig har lammet Danmark og det meste af verdenssamfundet. Det er derfor først og fremmest utroligt vigtigt at lytte til regeringen og myndighedernes påbud, råd og vejledninger. Men vi skal også som by bedst muligt ud på den anden side af Corona-krisen, og vi opfordrer derfor til at handle lokalt på elektroniske platforme og i de butikker, som har mulighed for at holde åbent i øjeblikket.
Pas godt på hinanden og hold afstand.”
Med venlig hilsen
Claus T. Bech, Direktør Aarhus City Forening

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk