Nyhedsarkiv

s-t-valentin-til-indlaeg-sept-2016
Shopping

S.T. VALENTIN – International mode med rene skandinaviske linjer

Mange oxfordskjorter er strøget, slips bundet og sneakers snøret, siden dørene blev slået op til S.T. VALENTIN tilbage i 2009. I dag er S.T. VALENTIN en respekteret multibrand store med omkring 50 danske og internationale mærker, butikslokaler i Guldsmedgade 23 i Aarhus og en international webshop med originalt redaktionelt indhold. Butikken vil nemlig være mere end en tøjbutik. Under parolen »What A Man Should Know« forsøger butikken med egenproducerede style guides, lookbooks, collabs, festlige events, ’how to’-guides, magasiner – og senest med en bog – at formidle deres opfattelse af den moderne gentleman og inspirere til godt gentlemanskab.

I S.T. VALENTIN finder du derfor altid en blanding af klassiske essentials, tidløs mode og de nyeste trends fra kommende og veletablerede designere verden over.

Du kan besøge S.T. VALENTIN i Guldsmedgade 23, 8000 Aarhus C.

Læs mere på butikkens hjemmeside HER og på deres Facebook-profil HER.

FAQ om navnet S.T. VALENTIN:
Hvordan udtaler man navnet S.T. VALENTIN, og hvad betyder det? Siger man Sankt Valentin, Store Valentin eller S – T – VALENTIN? Navnet S.T. VALENTIN kommer fra navnene på de to grundlæggere og indehavere, STeffen Larsen og Nikolaj Valentin, og udtales altså S – T – VALENTIN.

 

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk