Nyhedsarkiv

Overnatning

Hotel Wakeup er åbnet i Aarhus

Wakeup Aarhus er åbnet i M.P. Bruuns Gade. Hotellet er et smart og stilrent hotel tegnet af arkitekt Kim Utzon. Med fokus på funktionalitet og design indeholder de indbydende værelser på 12-15 m2 aircondition, fladskærms-tv, en god arbejdsplads og gratis Wi-Fi. Hotellet er indrettet med møbler fra nogle af de bedste danske møbelproducenter. Kort sagt: Billige priser, cool design og central beliggenhed. Hotellet kan måle sig med mange af Aarhus’ 3- og 4-stjernede hoteller, men prismæssigt ligger hotellet på et 2-stjernet niveau. Vil du gerne bo billigt og centralt, så så er Wakeup Aarhus det perfekte valg. Hotellet er placeret i Aarhus midtby med Bruuns Galleri som nærmeste nabo og kun få minutters gang til Aarhus Hovedbanegård. Det er nemt at komme til og fra og ligger tæt på restauranter, shopping og masser af kulturelle tilbud.

Læs mere HER.

 

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk