Nyhedsarkiv

Overnatning

Helnan Marselis Hotel

Med en fabelagtig udsigt over den flotte danske kystlinje, reflekterer Helnan Marselis Hotel den tidløse elegance og ro fra Kattegat. Trods hotellets stille beliggenhed er der kun 10 minutters kørsel fra Aarhus’ pulserende byliv. De smukke naturomgivelser byder velkommen til et væld af udendørs aktiviteter. Hotellet har ligeledes fitnessrum, swimmingpool og sauna, som er gratis at benytte for hotellets gæster.

Med rig mulighed for at sammensætte det ophold, som passer til netop din virksomhed, byder Helnan Marselis Hotel desuden velkommen til både konferencefaciliteter, mindre mødelokaler og selskabslokaler. Hotellet har lokaler med plads fra 2 – 550 personer og erfaringen er bred med mange forskellige arrangementer afholdt.

Hotellet råder over 163 værelser, de fleste med en storslået udsigt til vandet, og vi har en dejlig restaurant på hotellet hvor udsigten også kan nydes fra. Hotellets store terrasse mod vandet byder til velkomstdrink, bryllupsreceptioner og mange andre muligheder.

Helnan Marselis Hotel glæder sig til at byde dig velkommen.

Se mere om hotellet her.

 

Historien

Helnan Marselis Hotel blev tegnet af de landskendte arkitekter Friis & Moltke, og blev ikke bygget uden stor modvind fra borgerne. Et dansk dagblad skrev forarget i sin leder, at der var tale om: ”Vandalisme mod en af landets skønneste skove”. Det landsomtalte hotel blev indviet i 1967 på Marselis’ grund, hvor også den danske kongelige families sommerresidens Marselisborg Slot ligger. Hotellet er kendetegnet af dets beliggenhed ved strand, skov og Aarhus Strandpromenade, som fører til lystbådehavnen.

Helnan Marselis Hotel var Anker Jakobsens store drøm og livsværk, og som stolt murermester ville han ikke acceptere at bygge hotellet med fabrikerede mursten. Anker Jakobsen insisterede på, at hver mursten skulle være håndlavet, hvilket tydeligt ses i de mange hundrede tusinde mursten brugt både udenfor på facaden og indvendigt i hotellet. Der er ikke to sten, der har den samme størrelse eller form – nøjagtig ligesom Farao Pyramiderne i Egypten, hvor der heller ikke er to sten, der er ens.

Helnan Marselis Hotel var i familien Jakobsens eje indtil 2001, hvor det blev overtaget af den danske hotelkæde Helnan International Hotels.

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk