Nyhedsarkiv

Børn, Kultur, Mad og drikke, Musik, Oplevelser, Shopping

Verdensbilleder og Midnatsåbent i Aarhus City 1.-2. juni 2018

Glæd dig til 1.-2. juni 2018, hvor byens gader, torve og pladser åbner op for kulturelle, gastronomiske og rejserelaterede indslag og oplevelser fra alverdens lande under eventen “Verdensbilleder: Explore the World with Aarhus” – i år med særligt fokus på VM i herrefodbold.

Byens rum fyldes med aktiviteter i dagene 1.-2. juni, hvor du vil kunne nyde gratis musik, dans og anden underholdning, smage på alverdens mad, få rejseinspiration hos rejseaktører, og samtidig kan du fredag 1. juni shoppe gode tilbud helt til midnat.

På Bispetorvet afvikles fredag 1. juni koncerter og anden underholdning, hvor blandt andre BORA BORA – Dans og Visuelt Teater præsenterer en spektakulær forestilling af det italienske dansekompagni “Il Posto”, hvor dansere hænger ned fra en kran og danser i luften.
Fredag og lørdag samarbejder Aarhus City med DBU omkring et stort fodbold-setup på Store Torv med bl.a. fodboldbane, konkurrencer og storskærm, hvor der lørdag aften vises live opvarmningskamp mellem Sverige og Danmark.

Se TV-spots om eventen HER og HER.

Hør Claus Bech, direktør for Aarhus City Forening, fortælle om årets Verdensbilleder-event HER.

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk