Nyhedsarkiv

Oplevelser

Mød AURA Energi ved Bispetorvet under Verdensbilleder 2018

Under Verdensbilleder kan du møde energiselskabet AURA Energi ved Bispetorvet og se deres miljøvenlige delebiler, høre mere om grøn energi samt deltage i konkurrencen om 20 timers gratis kørsel i en AURA el-delebil.

Skal verden være lidt grønnere, skal vi alle bidrage, og hos AURA Energi sætter de fokus på at tilbyde grønne løsninger til private forbrugere og aarhusianske virksomheder. Det forklarer Thorkild Videbæk, der er kommerciel direktør i energiselskabet. AURA Energi tilbyder el-delebiler til for eksempel boligforeninger eller virksomheder, som ønsker at benytte sig af et enkelt og velfungerende bæredygtigt koncept indenfor transport. Det kan komme både miljøet og infrastrukturen i Aarhus til gode, og undersøgelser har vist, at én delebil kan fortrænge fem-seks konventionelle biler fra markedet.

”Vi har et stort fokus på bæredygtighed, udvikling  og innovation. Her er vores nye miljøvenlige el-delebiler vigtige, fordi vi tilbyder en unik mulighed i forhold til transport. Som energiselskab arbejder vi også med holdningsbearbejdelse, og vi vil gerne inspirere den enkelte forbruger til, hvordan man kan agere mere miljøvenligt i hverdagen. Derfor arbejder vi også med løsninger indenfor solceller, varmepumper og andre bæredygtige tiltag i forhold til  energiforbrug,” understreger han.

Prøv en elbil til Verdensbilleder
Når Aarhus pyntes til fest og fejrer den årlige event Verdensbilleder, er AURA Energi også med.

”Til Verdensbilleder stiller vi en elbil op ved Bispetorvet, som byens gæster kan komme forbi og sidde i. Vi giver interesserede en instruktion til bilen og den app, som styrer bookingsystemet samt bilens lås. Og så kører vi selvfølgelig med i paraden,” forklarer Thorkild Videbæk.

Han tilføjer desuden, at man også vil kunne opleve spændende aktiviteter og en konkurrence, hvis man besøger AURA Energi til Verdensbilleder. Thorkild Videbæk håber på, at vi i fremtiden vil opleve et Aarhus, der har meget mere fokus på miljøvenlige delebilsløsninger. Men før det bliver en realitet, skal der sikres et antal af parkeringspladser til de eldrevne delebiler i midtbyen.

”Vi kan rulle det her innovative koncept ud, såfremt myndighederne vil samarbejde omkring det. Derfor kunne jeg godt tænke mig at opfordre politikerne til at etablere en forsøgsordning, hvor vi kunne få faste pladser inde i byen,” understreger han.

AURAs delebiler er allerede startet som koncept i boligforeninger i Brabrand og Silkeborg, og energiselskabet er desuden i dialog med kommunen om at finde parkeringspladser og samarbejdspartnere i Aarhus C.

Mød AURA Energi ved Bispetorvet fredag 1. juni kl. 10.00-22.00 og lørdag kl. 10.00-16.00.

Se mere om AURA Energi HER.

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk