Nyhedsarkiv

Kultur, Oplevelser

Mød Århus Charter på Lille Torv til Verdensbilleder 2017

For en tid rykker Århus Charter tilbage til Lille Torv, hvor du vil møde spændende foredrag, konkurrencer og rejsestemning. Hør desuden om bureauets to nye rejsemål: Ithaca – en uspoleret ø beliggende i Det Ioniske Hav, og Sivota – Det græske Caribien.

Der er dømt feriestemning med drømme om azurblåt hav og sand mellem tæerne i forbindelse med Verdensbilleder i byen. Her rykker det lokale rejsebureau Århus Charter for en stund tilbage til Lille Torv. Rejsebureauet har siden 1988 udbudt charterrejser til solrige rejsemål omkring Middel- og Atlanterhavet, og de har i et kvart århundrede haft domicil pa Lille Torv, indtil de i 2014 rykkede til nye og forberede lokaler pa Marselisborg Marina.

I forbindelse med Verdensbilleder kan du kigge forbi Lille Torv og prøve lykken i deres konkurrence om en rejse for to personer til selskabets sommernyhed Ithaca. Fredag 2. juni vil der sidst på formiddagen blive afholdt et GRATIS rejseforedrag om Århus Charters rejsenyheder Ithaca og Sivota.

Uspoleret charme – idyllisk rejseliv
Som det første danske charterselskab har Århus Charter præsenteret Ithaca som nyt rejsemal i 2016, og øen er blevet rigtig flot modtaget af bureauets gaster. Ithaca er en idyllisk og uspoleret ø beliggende i Det Ioniske Hav, og den er historisk kendt som hjemsted for den mytologiske  græske helt og sagnkonge, Odysseus. Overalt på øen moder man som gæst en fantastisk dejlig atmosfære af ægte græsk idyl og gæstfrihed. Sejlturen til Ithaca er en unik og smuk oplevelse – helt i Odysseus’ fodspor. Øens charmerende hovedby Vathi byder på en skøn græsk atmosfære fyldt med en sjælden og autentisk charme. Byens havn og små gader med hyggelige butikker og lokale tavernaer indbyder til at nyde et skønt græsk måltid og et køligt glas vin med udsigt til lystbådene, som ligger fortøjet side om side ved kajen. Hotellerne i området er placeret enten i eller omkring byen, og flere af dem har en vidunderlig udsigt. Hotelstandarden i området er generel god, og ofte er hotellerne familiedrevet og har derfor en yderst personlig betjening. Ithaca byder på fine udflugtsmuligheder som vandreture, sejl- og kajakture samt  unikke naturoplevelser. Overalt på øen findes der det mest fantastiske krystalklare hav kombineret med smukke høje bjerge, dækket af pinjeskove, cypresser og oliventræer, hvilket giver et spektakulært sceneri, som er oplagt at udforske.

Århus Charters anden nyhed denne sommer er også græsk. Tag med til Sivota, der blandt grækerne kaldes for ”Det Græske Caribien”. Området er et af de mest smukke på det græske fastland med sit ekstremt klare hav med hvid sandbund, omkranset af små ubeboede øer og en spektakulær frodig natur, der kendetegner området i det vestlige Grækenland. Strandene er aldrig overfyldte og indbyder til badning, snorkling, dykning eller en tur i kajak eller med egen lejet motorbad, så uberørte strandområder i området kan udforskes i eget tempo. ”Vores gæster efterspørger til stadighed nye rejsemål, som er forholdsvis uberørte, hvilket er en af grundene til, at Århus Charter har valgt netop Sivota og Ithaca. Vi har altid mange forespørgsler fra vores gæster på nye rejsemal fra vores lokale Aarhus Lufthavn, hvorfra vi har fløjet fra siden 1988. Mange af vores gæster kommer netop fra Østjylland, og vi er derfor rigtig glade for igen at kunne tilbyde et nyt rejsemål herfra, og det endda på en meget attraktiv flyvning lørdag morgen,” afslutter bureauchef for Århus Charter, Henrik G. Jensen.

Gratis rejseforedrag med Århus Charter
Fredag 2. juni er der GRATIS rejseforedrag om Ithaca og Sivota. Det sker ved den erfarne Bettina Lyngsdal fra Århus Charter. Foredraget afholdes hos den lokale græske retaurant Athena fra kl. 11.00-12.00. Restaurant Athena ligger pa 1. sal på Store Torv 18, lige mellem Lille Torv og Store Torv. Tilmelding til foredraget efter “først-til-mølle”-princippet” skal ske HER.
Efter foredraget er der naturligvis mulighed for at købe en dejlig græsk frokost.

VIND REJSE TIL ITHACA
Vind en rejse for to personer med Århus Charter til Ithaca – et græsk eventyr. Få et lykkenummer, og prøv lykken på en af de iPads, der er at finde i Århus Charters telt på Lille Torv under Verdensbilleder fredag 2. og lørdag 3. juni. Så er du med i konkurrencen om at vinde en rejse for 2 personer til Ithaca!

 

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk