Nyhedsarkiv

Kultur, Musik, Oplevelser

Gratis koncerter og underholdning på Bispetorv fredag 3. juni 2016

I forbindelse med Verdensbilleder inviterer Aarhus City til fest med gratis koncerter og underholdning på Bispetorv fredag 3. juni.

Musikprogrammet vil byde på velkendte musiknumre fra blandt andre Thomas Buttenschøn og Nellie Ettison, og ind imellem de musikalske optrædener vil der være kulturelle danseindslag fra Thailand og Afrika.
Aftenen byder også på en smagsprøve på Musikhusets store kommende forestilling, den ikoniske “Saturday Night Fever“, hvor Silas Holst og Amalie Dollerup byder op til ren disko-dans.
Oplev også spektakulær dans på Domkirken, når den spanske dansetrup “Delrevés” danser vertikalt på Aarhus Domkirkes tårn, og se den dansk-spanske Selene Muñoz optræde med ægte spansk flamenco.

Program for Bispetorv fredag 3. juni:

16.00-16.30: Thailandsk dans: ”Art Association for Youth”
16.30-17.00: Afrikansk dans: ”African Footprint Legends”
17.00-17.30: Vertikal dans på Domkirken med den spanske dansegruppe ”Delrevés”
17.30-18.00: Sang med acapellakoret ”Classic Race Sisters”
18.00-18.40: Koncert: A Night with the Stars: Bryan Adams (Claus Hassing)
18.45-19.35: Thailandsk musik med Koh Mr. Saxman og PUI Duangpon
19.40-20.00: Dans med Silas Holst og Amalie Dollerup: “Saturday Night Fever”
20.00-20.30: Flamenco med Selene Muñoz: ”Ritmout”
20.30-21.15: Koncert: A Night with the Stars: Madonna (Frederikke)
21.15-22.00: Koncert: A Night with the Stars: Robbie Williams (Søren Pedersen)
22.00-22.45: Koncert: Thomas Buttenschøn
22.45-23.10: Vertikal dans på Domkirken med den spanske dansegruppe ”Delrevés”
23.15-24.00: Koncert: Nellie Ettison

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk