Nyhedsarkiv

Oplevelser, Sport

DBU Tour i Aarhus 20.-21. juni 2017

Prøv kræfter med DM i Streetfodbold og VM i Straffe, når DBU Touren besøger Aarhus 20.-21. juni.

DBU Tour kommer til Aarhus, hvor du på storskærm kan opleve Danmarks U21-landshold spille mod Tyskland. Begivenheden er også din mulighed for at deltage i to fede fodboldturneringer, VM i Straffe og DM i Streetfodbold.

VM i Straffe for alle over 18 år
Kan du lide at stå ved straffesparkspletten. Se målmanden i øjnene. Løbe til bolden, sætte indersiden eller vristen på læderet og få netmaskerne til at blafre. Så skal du være med til VM i Straffe, der foregår 20. juni 2017. Du deltager med et hold bestående af fem spillere, hvoraf én af jer skal være målmand. Reglerne er ikke komplicerede. Det gælder om at score på straffespark. De hold, som når semifinalerne, kvalificerer sig til finalerne, der foregår på Rådhuspladsen i København 24. juni 2017.

Streetfodbold for drenge og piger
For de yngre og fodboldglade er der DM i Streetfodbold 21. juni 2017. Er du mellem 13 og 18 år, kan du deltage i turneringen og dyste om at blive Aarhus’ bedste til gadefodbold. I turneringen spiller holdene tre mod tre, men det er muligt at være fem spillere på holdet. Vinderne i Aarhus kvalificerer sig til finalerne på Rådhuspladsen i København, der foregår 25. juni 2017.

Foruden VM i Straffe og DM i Streetfodbold er der også fodboldaktiviteter med fede præmier for alle og EM-kamp på storskærm.

Program for DBU Tour Aarhus:
Store Torv 20. juni kl. 16-21: VM i Straffe
Store Torv 21. juni kl. 16-21: DM i Streetfodbold
Store Torv 21. juni kl. 20.45: Storskærm med Danmark-Tyskland (U21-EM)

Se mere HER.

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk