Nyhedsarkiv

Kultur, Musik, Oplevelser

Thailandsk underholdning på Lille Torv og Bispetorv 3.-4. juni 2016

I samarbejde med Den Thailandske Ambassade flyves dansere og musikere fra Thailand til Aarhus. Det Thailandske Kulturministerium har udvalgt en gruppe af dansere i alderen 11–17 år, ”Art Association for Youth”, der vil præsentere klassiske danse fra Thailand. De kan opleves i det thailandske univers på Lille Torv 3.-4. juni, samt fredag 3. juni kl. 16.00 på Bispetorvet og som deltagere i den store parade samme aften kl. 18.00.

Den Thailandske Ambassade har endvidere arrangeret, at to kendte artister også vil kunne opleves på Bispetorvet fredag aften. Det er den international anerkendte jazz-saxofonist, Koh Mr. Saxman, der har optrådt på jazzfestivaler over det meste af Verden og har udgivet et stort antal indspilninger af kendte jazznumre, og den også kendte internationale sangerinde Duangpon Pongphasuk, der har vundet adskillige sangkonkurrencer i Østen.

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk