Nyhedsarkiv

Mad og drikke

Aarhus Street Food – smagen af hele verden midt i Aarhus

Aarhus Street Food er et helt nyt koncept i Aarhus. Markedet har forvandlet et parkeringshus ved Rutebilstationen til et råt, kreativt og livligt slaraffenland af kulinariske oplevelser samlet under ét tag. Markedet indeholder omkring 25 forskellige spisesteder og et helt enestående innovativt og internationalt miljø med autentiske retter. Tanken er at iværksættere inden for fødevarer, både mad og drikke, kan starte op og afprøve og tilbyde deres kreative idéer, og det er blevet en kæmpe succes. Aarhus Street Food har netop vundet den lokale ”Byens Bedste” pris ”AOA Prisen 2016”, og det er kunderne, der har valgt. Udvalget er så stort hos det nye Street Food marked, at alle nok skal kunne finde noget, der falder i deres smag. Hvad med autentisk thaimad fra Tuk Tuk, lækre sprøde pizzaer fra La Rossa, rigtige Fish & Chips fra Danyar, Caribisk og vestafrikansk grill fra Tatashe eller spicy mellemamerikanske retter fra The Mexican Dunkey – og vi kunne blive ved. Aarhus Street Food er et helt forrygende, unikt og med garanti anderledes sted at spise – og det SKAL prøves.

Åbningstider
Man – tors. 11.30 – 21.00
Fredag 11.30 – 22.00 (bar til 24.00)
Lørdag 11.30 – 22.00 (bar til 24.00)
Søndag 11.30 – 21.00

Kaffebaren
Man – tors. 07.00 – 21.00
Fredag 07.00 – 22.00
Lørdag 09.30 – 22.00
Søndag 09.30 – 21.00

Aarhus Street Food
Ved Rutebilstationen
Ny Banegårdsgade 46
8000 Aarhus C

Se mere  om Aarhus Street Food HER.

_62p2447_street-food

_62p2558_street-food

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk