Nyhedsarkiv

Kultur, Mad og drikke, Oplevelser

Mød Indonesien på Bispetorv under Verdensbilleder 2.-3. juni 2017

Den Indonesiske Ambassade fra København kommer til Aarhus i forbindelse med Verdensbilleder. Her kan du se frem til et væld af oplevelser, der taler til alle dine sanser. Traditionelle indonesiske danse samt live-tilberedning af udvalgte retter fra det indonesiske køkken er nogle af de oplevelserne, du har i vente under Verdensbilleder.

De traditionelle danse, som opføres af herboende indonesere, stammer fra to forskellige regioner i Indonesien, Bali og Sumatra. Dansene kaldes for Tari Legong, Tari Baris, Dindin Bandindin og Tari Ge Mu Fa Mi Re.
Som et andet element har ambassaden også arrangeret en live-tilberedning af traditionelle retter, som finder sted ved deres stand, og som bliver udført af ambassadens egen professionelle kok, Pak Rusliawan.

Ved det indonesiske telt vil der derudover også være diverse produkter fra Indonesien – blandt andet kaffe, smykker, møbler samt rejseservice. Og får du lyst til at smage eksotiske retter med friske krydderier, er det også muligt at besøge deres Warung Makan – en såkaldt food truck, med smagsprøver fra dejlige indonesiske retter.

De mange kulturelle tilbud er den del af et forsøg på at indføre og udbygge forståelse og viden om Indonesien i det danske samfund, og ved det indonesiske telt kan du møde følgende:

Rejseselskabet Travel2Bali, som kommer med rigtige gode fly- og rejsetilbud til Bali
KOPIKO – Indonesisk Volcanic kaffe
Thea Melgaard, som sælger smukke designede smykker
Living in style som udstiller fantastisk og flot møbler
Warung Makan, en Food-truck med smagsprøver på indonesiske retter

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk