Nyhedsarkiv

Kultur

Let’s go – Aarhus Rejse- og Seniormesse 28. og 29. september

Glæd jer til lørdag den 28. og søndag den 29. september, hvor I kan besøge messen ”Let´s Go Aarhus Rejse- og Seniormesse” i HERMANS – det nye kultur- og kongreshus – smukt beliggende i Tivoli Frihedens dejlige have i Aarhus. Messen åbner lørdag den 28. september kl. 10.00. Kl. 10.30 af bydes bl.a. velkommen til HERMANS ved Karin Salling.

Læs alt om messen, udstillere, foredrag, program, konkurrencer m.m. på www.letsgo2013.dk og Facebook.

 

Når du køber billet får du:

–          gavekort til GRATIS* A4 fotobog på 28 sider fra fotosjov.dk værdi 199,- (*forsendelse 75,-)

–          fri adgang til alle stande, foredrag og indslag lørdag eller søndag

–          masser af helt særlige messetilbud og store rabatter fra udstillerne

–          oplev Inger Østers modeshow lørdag eller søndag

–          mange konkurrencer med flotte præmier, bl.a. ferierejser, flybilletter, udstyr m.m.

 

Messen
Messen præsenteres af Aarhus Tours og Pensionistkortet.dk i samarbejde med rejsebureauer og virksomheder med spændende produkter og ydelser. Der er derfor lagt op til både rejse- og ferieoplevelser, mode, sundhed, mad, vin, fotoudstyr og fotobøger, kunst, foredrag, konkurrencer med flotte præmier og meget mere, når vi slår dørene op begge dage fra kl. 10.00-17.00 – og der er masser at komme efter:

Ferie og rejser
Hent inspiration til jeres næste ferie. Var det noget med en safari eller en rejse til Østen, USA og Caribien, Dubai, Toscana, Portugal eller Grækenland, eller hvad med et krydstogt til Island og Færøerne, til Hawaii, Galapagosøerne, Australien, New Zealand eller hele jorden rundt.

Og meget mere
Få gode råd om fotoudstyr der både kan købes og lejes, se hvor let det er at lave din egen flotte indbundne fotobog med dine egne billeder og få i øvrigt et gavekort til en HELT GRATIS* fotobog, tag på smagsoplevelser og rundrejse i vinens verden og køb det med hjem hvis I har lyst, oplev mode til hverdag og fest og modeshow, smag på dejlige retter der kan leveres lige til hoveddøren, oplev kufferter som I aldrig har set dem før, få vurderet og solgt jeres gamle guld og sølv og “rejs for arvesølvet”, hør hvordan I får en hverdag uden briller og kontaktlinser, eller forkæl jer selv med spændende sundhedsartikler og GRATIS nakkemassage.

Foredrag, aktiviteter og konkurrencer
Hele weekenden kan I opleve masser af foredrag, rejsebeskrivelser og aktiviteter. Ole Helmig causerer om ”Humor og andre muntre tildragelser i et langt lægeliv”. Tidligere Borgmester Flemming Knudsen deler ud ad “indblik og egne tanker om regionen og seniorpolitik“. Oplev i ord og musik foredraget ”Rejs efter klassisk musik og saml på musikalske oplevelser” – John Christiansen har selv gjort det gennem et halvt århundrede, som klassisk musikredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten og nu skribent på musikbloggen jcKlassisk.dk. Anders Errboe holder foredrag om sine yndlingsrejsemål, bl.a. Cuba, Albanien, Færøerne m.fl. Oplev modeshow fra Inger Øster – klassisk hverdags- og festtøj. Der er også indlæg fra Seniorvikar og Live A Life Management, om aktive seniorer og coaching. Både lørdag og søndag kan I desuden deltage i masser af konkurrencer om flotte præmier, rejser, produkter m.m.

Praktisk
På Let´s Go messen i HERMANS i Tivoli Friheden kan I begge dage købe lidt godt at spise og drikke. Der er hundredvis af gratis parkeringspladser ved Friheden og Atletion/Aarhus Stadion og bus lige til døren. Indgang sker gennem hovedindgangen til Tivoli Friheden. Indgang kr. 50,- pr. person (har du et medlemskort fra Pensionistkortet.dk er der ½ pris på indgangsbilletten). Børn under 14 år er gratis sammen med voksne. Læs mange flere praktiske oplysninger på hjemmesiden.

 

På gensyn til Let´s Go Rejse- og Seniormessen i HERMANS i Tivoli Friheden Aarhus i weekenden den 28. og 29. september.

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk