Nyhedsarkiv

Dansetrup
Kultur

Kinesisk nytår i Musikhuset

Efter kinesisk astrologi går vi fra Dragens År ind i Slangens År søndag d. 10. februar. Det fejres i foyeren i Musikhuset med masser af optrædener, aktiviteter og boder fra kl. 11 til 17.

Blandt de optrædende er “Wulunmuqi” – en mongolsk sang- og dansetrup, der viser et uddrag af den enstående mongolske kunst og kultur. Desuden kan man opleve de traditionelle kinesiske løver, den yndefulde taiji, se kungfu og sværddans, prøve akupunktur, eller få skrevet sit navn på kinesisk med kalligrafi. De kinesiske børn har øvet sig på dans og sange, og en gruppe kinesiske kvinder fra Kinesisk Kulturselskab viser, hvordan en ægte qipao (dragt) skal bæres.
Dagen igennem vil der være små foredrag på cafescenen om kinesisk filosofi, smagsprøver på te eller vin, chancen for at prøve at tælle til ti på kinesisk.

Og det er alt sammen ganske gratis.

Se mere her Kinesisk nytår

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk