Foredrag 2011

Det er lykkes at få en række interessante foredrag til Aarhus under Verdensbilleder. Både fra St. Croix og også fra Danmark. Benyt dagene til at få en kunstnerisk oplevelse eller større indsigt i de Dansk Vestindiske Øer og deres historie.

Statens Arkiver / Erhvervsarkivet, Vester Allé 12

Tirsdag den 31. maj kl. 15.00

Saint Croix 1770-1776
Robert Amandus Johnson er fra Sankt Croix, historiker og en spændende foredragsholder. Han holder foredrag med udgangspunkt i sin bog Saint Croix 1770-1776. Foredraget er en del af Erhvervsarkivets deltagelse i Verdensbilleder 2011 i Aarhus, som har Caribien og de Dansk Vestindiske Øer som tema. Verdensbilleder 2011 er arrangeret af Aarhus City Forening.

Foredraget er på engelsk.

Onsdag den 1. juni kl. 16

Danske slavetogter på trekantruten
I mere end hundrede år deltog danske skibe og søfolk i slavehandelen og transporterne over Atlanten. Vi sendte 100.000 afrikanske slaver fra de danske forter på Guldkysten til det hårde arbejde i sukkermarkerne på de danske vestindiske øer. Transporterne var umenneskeligt hårde, idet hver sjette slave døde undervejs, og resten var mærkede for livet både fysisk og psykisk. Foredraget om dette grusomme, men spændende emne omhandler også forholdene i Afrika og vestindien. Det vil blive illustreret med samtidige billeder.

Foredragsholder: seniorforsker Erik Gøbel, Rigsarkivet

Onsdag den 1. juni kl. 17.00

Peter von Scholten og slavefrigørelsen

Den 3. juli 1848 bekendtgjorde generalguvernør Peter von Scholten, at alle ufri på de dansk-vestindiske øer er fra dags dato frigivet. Dermed var det dansk-vestindiske negerslaveri slut. Forud var gået 15 års overvejelser om, hvorlænge slaveriet skulle vare, og hvordan man bedst forberedte overgang fra slaveri til frit arbejde i de dansk-vestindiske sukkerplantager. Peter von Scholten var fra 1833 til 1848 den centrale skikkelse i disse forberedelser, der først og fremmest gik ud på at udsætte frigørelsen så længe som muligt og at undgå at betale erstatning til slaveejerne. I foredraget trækkes hovedlinjerne i historien om Danmarks sidste år som vestindisk slavenation op.

Foredragsholder: chefkonsulent Poul Olsen, Rigsarkivet

Erhvervsarkivet vil fra uge 22 på www.sa.dk have en webudstilling vedr. Dansk Vestindien, primært med materiale fra arkiverne på Erhvervsarkivet, men måske også fra Rigsarkivet.

Fra mandag d. 30 maj vil der være en udstilling i Erhvervsarkivets Store Sal med scanninger af kort og tegninger fra Rigarkivets Vestindien materiale.

FO Århus afholder foredrag:
Mandag d. 30 foredrag
Kl. 20 Roy Lawaetz

Tirsdag d. 31 foredrag
kl.19 Roy Lawaetz
Kl. 20 Mr. Robert A. Johnson

Onsdag d 1 juni foredrag
Kl. 15 Roy Lawaetz
Kl. 16 Mr Robert A. Johnson

Hovedbibiloteket, onsdag den 1. juni kl. 19.00
Cuba – den seneste økonomiske og sociale udvikling
Der har på det seneste verseret kortfattede informationer i de danske medier om igangværende forandringer i det cubanske
samfund. Det har bl.a. været nævnt at antallet af statsansatte i Cuba skal reduceres med 500.000. Imidlertid har den danske presse ikke oplyst at to tredjedele af disse fortsat vil have det samme arbejde mens hele den pågældende arbejdsplads vil overgå fra at være statsejet til at være drevet af et kooperativ. Dette er blot ét eksempel på en oplysning, der i sig selv er korrekt men dog mangelfuld. Det har heller ikke her hjemme været omtalt hvor omfattende en demokratisk proces de nye tiltag i Cuba gennemgår.

Professor dr.ling.merc Sven Tarp fra Aarhus School of Business and Social Sciences ved Århus Universitet var i Cuba for 33. gang i
april dette år.

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk