Udstilling Roy Lawaetz 2011

Verdensbilleder vil ånde af liv og Caribiske rytmer med spirituelle undertoner, når Roy Lawaetz med sine ”Modular Triangular System” malerier omdanner FO’s Idebutikken i Frederiksgade til en lille eksotisk plet fra en tidligere dansk kolonitid på St. Croix. Udstillingen vil være åben for alle.

Roy Lawaetz’ tropiske æstetik og eksotiske billedsprog har sin afsmitning og inspiration fra dels naturen og dels den caribiske historie. Roy Lawaetz’ vidtrækkende farvesans er bl.a. inspiration fra hans gamle læremester, Richard Mortensen, på Kunstakademiet i København i 70’erne. Hans to tidligere  professorer fra New York University og Art Students League i New
York gav ham en enkel læresætning: ”Art is invention” – ”Kunst er opfindelse”.

Og opfindelse er netop, hvad Roy Lawaetz har gjort. Han udgav sin første bog i år 2000 ”The Modular Triangular System”. En bog som beskriver hans nye kunstteori, som i sin grundsubstans er et nyt tankeperspektiv – et nyt tiltag i kunsthistorien – et nyt formsprog tilført maleriet.

Dette nye billedsprog, fører os tilbage i tiden, før Columbus landede i Caribien i 1492. De herboende stammer – Taino indianerne – havde en guddommelig sten, som  de benævnte ZEMI – en lille trekantet sten, ofte flot dekoreret, var deres åndelige fundament for eksistens. Disse ZEMIs, som tilhører den pre-columbianske kultur, har været den fundamentale inspiration for udviklingen
af Lawaetz’ kunstteori.

Roy Lawaetz’ baggrund og opvækst, har bragt sin kunstneriske udvikling i en speciel retning. Påvirkninger, som har ført til udviklingen af disse originale, trekantede, kreative impulser, som ofte udvisker forskellene mellem skulptur og maleri. Og dog, Lawaetz’ formater frembringer også en sans af forskelligartede vinkler, som ny fokus, der er påfaldende anderledes, fordi hans lærreder afviger fra den kvadratiske dominans. De søger udvidelser ud over 90 grader vinkler og stræber efter at forblive organisk lignende former. En genklang af kunstnerens påstand: ”Naturen former sig ikke kun på én speciel måde – og det gør kunsten heller ikke.”

Roy Lawaetz og hans nye visionære ”Modular Triangular System” har vundet mange anerkendelser rundt omkring i verden på store, vigtige, internationale kunstudstillinger.  Senest en invitation i dette forår fra World Art Vision til at udstille i Real Circulo Artistico, Palacio Pignatelli i Barcelona.. Museet hvor Picasso og Dali hører hjemme.

Idebutikken hos FO Aarhus vil vise en bred vifte af Roy Lawaetz’ trekantede værker.

Udstillingen kan ses fra mandag den 25. maj til 2. juni 2011.

FOREDRAG MED ROY LAWAETZ, Idebutikken, FO Aarhus, Fredriksgade
Mandag den 30. maj kl. 20.00
Tirsdag den 31. maj kl. 19.00
Onsdag den 1. juni kl. 15.00

Fakta:
Roy Lawaetz er født og opvokset på St. Croix, det tidligere Dansk Vestindien, hvor han har sit store studio. Han er barnebarn af Marie og Carl Lawaetz, som emigrerede fra Danmark i 1892 og købte plantagen ”Little La Grange” i Fredriksted. Plantagen har været barndomshjem for både hans far og ham selv. Barndomshjemmet ”Little La Grange” blev for ca. 10 år siden omdannet til
museum. Et museum, som i dag er et stort internationalt udflugtsmål for rigtig mange turister og ikke mindst for alle de mange danskere, som hvert år besøger St. Croix.

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk