Festlig thai-parade gennem city

Parade mandag d. 4. juni fra kl. 18.

Traditionen tro fyldes Aarhus med musik og farver, når flere hundrede thaier mandag aften bevæger sig gennem byen i en festlig parade. Paraden bliver ledt af smukt pyntede thailandske dansegrupper, som med traditionel inspireret thailandsk dans vil sætte gang i festlighederne i Aarhus. Med i paraden vil også være klassiske thailandske trehjulede cykler, rickshaws, og den kendte tuk-tuk, som mange danskere helt sikkert kan huske, hvis de har besøgt Thailand. Som prikken over i’et vil thaier fra hele Jylland deltage i paraden, klædt i deres smukt pyntede nationaldragter. Det bliver altså et farverigt og festligt syn, der møder alle, der møder op for at deltage i festlighederne!

Paraden er arrangeret i samarbejde med Sawasdee Thai-Dansk Forening Jylland og Fyn samt Thai-Nord.

Skal du med i paraden?

Paraden begynder ca. kl. 18 og kommer fra Banegårdspladsen og bevæger sig herefter ned ad Strøget til Store Torv. Herefter ind i Latinerkvarteret, gennem Guldsmedgade, over Lille Torv til Immervad og op til Frederiksgade, hvor den slutter ca. kl. 19.

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk