Smagen af USA på Bone’s

Under USA Festivalen den 4. juni vil århusianerne i skolegade kunne indtage Bone’s velkendte amerikanske mad. Fra midten af juni åbner butikken i helt nye lokaler langs Åen.

”Get af taste of the old America,” lyder Bone’s Restauranternes slogan. Og hvad er mere oplagt end at tage en bid af maden, der hylder det amerikanske køkken den 4. juni, hvor Aarhus hylder USA. Med saftige, møre ben, gode bøffer og masser af fries, BBQsauce og coleslaw er der med Bone’s menukortet lagt op til en sand fest for smagsløgene.
I midten af juni åbner en helt ny Bone’s Restaurant på Åboulevarden 20. Og som vi kender det fra restauranten i Skolegade, der har bespist århusianerne siden 1993, vil også den nye restaurant være indrettet med masser af sjove, skæve amerikanske klenodier og effekter. Alt sammen håndplukket og hentet i Guds eget land. Bone’s lover, at der også denne gang er hentet mange sjove ting med hjem fra inspirationsrejsen til USA. Men hvilket tema, den nye restaurant på Åboulevarden vil byde på, må gæsterne vente med at se, når den nye restaurant åbner i midten af Juni måned. Som noget nyt holder restauranten også åbent til frokost, så der vil være rig mulighed for at få en bid af USA efter åbningen.

Turen går til…
Og Bone’s serverer ikke blot amerikansk mad og en oplevelse i restauranten. De serverer også en bunke gode og brugbare rejsetips til danskere, der drømmer om eller planlægger en rejse til USA. Og de gør det ikke alene, for på sitet Bone’s Across America opfordrer Bone’s danskerne til at dele deres bedste erfaringer, tips og USAoplevelser med hinanden og andre. Så står du foran en USArejse, drømmer du om at planlægge et road trip igennem USA eller har du lyst til at dele dine egne oplevelser og erfaringer med andre, så besøg www.acrossamerica.bones.dk for inspiration.

 

Tekst: Louise Mandal Deruginsky

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk