Smagen af USA – Budweiser

Ingen USA Festival uden Budweiser. For mange er Budweiser indbegrebet af den amerikanske levevis og et amerikansk ikon på lige fod med Elvis, Frihedsgudinden og Hollywood. Og Budweiser er da i dag også et af verdens mest populære og bedst sælgende pilsnermærker.

Den 4. juni kan du slukke tørsten i den verdenskendte, amerikanske pilsner, når der på Klostertorvet bydes på Budweiser. Øllen, der er synonym med den amerikanske levevis og efterhånden et ikon verden over. En status, Budweiser og folkene bag ikke er kommet sovende til. Siden 1876 har det amerikanske bryggeri bag, Anheuser-Busch, kæmpet for hele tiden at kunne levere den kvalitet, Budweiser er kendt og elsket for. For populariteten forpligter og stiller tårnhøje krav til, hvordan øllet skal brygges og kvalitetssikres. Bag hver eneste flaske gemmer sig således en yderst sofistikeret brygteknik og ikke mindst et hårdt og dedikeret arbejde. Samme opskrift siden 1876 Budweiser har haft samme rene og friske smag siden øllet blev brygget for første gang i 1876. Bryggerierne bruger stadig den gærstamme, som i sin tid blev udvalgt af grundlæggeren Adolphus Busch. For som man siger i USA: ”If it ain’t broke. Don’t fix it.” For at brygge en Budweiser, så den lever op til de kvalitetskrav, der stilles, kræver det naturligvis optimale råvarer og kvalitetssikring. Derfor kontrolleres alle stadier i brygprocessen rutinemæssigt via analyser og smagspaneler. Eksempelvis flyves der hver dag prøver fra de 12 Budweiser-bryggerier ind til hovedbryggeriet i St. Louis, hvor de testes på smag, så man hele tiden har fuldt overblik over kvaliteten på de respektive bryggerier.

Den 4. juni har du rig mulighed for selv at prøvesmage og teste kvaliteten på Budweiser, når der på Klostertorvet bydes på den kendte, amerikanske øl.

 

Tekst: Louise Mandal Deruginsky

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk