Nyd kolde drikke på Store Torv

Store Torv bliver under USA Festivalen den 4. juni et sandt sammensurium af mad, musik, mennesker og masser af kolde drikkevarer i alle afskygninger. Øl og vand fra Royal Unibrew, Sobieski Vodka og gode drinks skal nok fyre op under festen!

Ingen skal frygte at tørste den 4. juni, når USA Festivalen indhyller Aarhus i fest og farver. Musikprogrammet på Store Torv vil ganske sikkert tiltrække mange mennesker, og de kan se frem til god musik, underholdning, mad og drikke. Og drikkevarerne bliver i dagens anledning solgt til favorable priser og serveret fra flere forskellige opstillede barer, der vil byde på blandt andet kolde øl og sodavand fra Royal Unibrew. Har du mere lyst til en vodka-juice drink, så vil du også kunne finde den bedste af slagsen på Store Torv. Det er manden bag både MeatPackers og Bodegaen i Aarhus, Jeppe Lund, der sørger for at tørstige århusianere under USA Festivalen kan få et varieret og spændende udvalg af drikkevarer. Og det bliver ikke kedeligt.

Bruce Willis tar’ bilen til Aarhus
Der bliver nemlig masser af blikfang sammen med de våde varer. En helt særlig, amerikansk bil vil nemlig indtage Store Torv den 4. juni. En enorm reklamebil fra Sobieski Vodka af mærket Hummer med et foto af Hollywood-stjernen og actionhelten Bruce Willis på siden skal helt sikkert nok tiltrække lidt opmærksomhed. Du kan ikke undgå at bemærke den, når tørsten melder sig og du drages af en af barerne på Store Torv. Og har du ikke fået nok, når festen slutter på Store Torv ved midnatstid, så er du mere end velkommen til at feste videre på både MeatPackers i Skolegade og Bodegaen langs Åen. Her vil der være sørget for lidt ekstra amerikansk udsmykning – og en god, århusiansk feststemning!

 

Tekst: Louise Mandal Deruginsky

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk