Amerikansk fastfood på Banegårdspladsen

På Banegårdspladsen vil Burger King invitere indenfor til en festlig dag i fastfood’ens tegn under USA Festivalen den 4. juni. Restauranten holder åbent fra kl. 9 om morgenen til kl. 3 om natten.

Ingen USA Festival uden en god, amerikansk burger. Og Burger Kings burgere har efterhånden fået en stor fanskare i det danske land, selvom det naturligvis er i fastfood’ens hjemland, USA, at kæden har sit udspring. I Aarhus finder du blandt andet Burger King på Banegårdspladsen, hvor den har ligget siden 2001. I oktober 2012 fik restauranten ny restaurantchef i skikkelse af den kun 21-årige Nicolai Holm Rasmussen, der dermed er Nordeuropas yngste af sin slags. Men trods sin unge alder har han i samarbejde med sine dygtige medarbejdere allerede formået at sætte sit positive præg på restauranten, og århusianerne kan således glæde sig over at kunne købe burgere på en Burger King-restaurant med særdeles god fremgang og stor kundetilfredshed.

Leo, is og DJ
Og selvfølgelig skal Burger King være med til at sætte deres præg på USA Festivalen den 4. juni. Derfor har Burger King og restaurantchefen på Banegårdspladsen inviteret maskotten Leo til at deltage i festlighederne. Sammen med byens børn laver Leo en masse sjove aktiviteter i restauranten, så der er god grund til lægge vejen forbi med familiens yngste medlemmer. For den lidt ældre skare vil musikken fra en DJ fylde restauranten i de tidligere eftermiddags – og aftentimer. Og for store som små vil der være mulighed for at købe billige is foran restauranten. Her vil Burger King også præsentere et nyt og spændende produkt.  Denne dag såvel som alle andre står restauranten naturligvis klar til at servicere alle kunder på den bedst tænkelige måde.

Restauranten holder åbent fra klokken 9 og helt indtil klokken 03 under USA Festivalen den 4. juni.

Burger King på Banegårdspladsen vil også deltage i paraden mellem klokken 18 og 20.

 

 

Tekst: Louise Mandal Deruginsky

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk