Velkommen til Europa Festival 4. juni

Til indlæg 1

Onsdag 4. juni er der Europa Festival og Verdensbilleder i Aarhus. Dette års shopping-, rejse- og kulturfestival byder på europæisk mangfoldighed i hele byen. Glæd dig til et brag af musik, kunst, kultur, mad og gode tilbud, når byens butikker holder åbent til midnat.

Aarhus er valgt til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 – Aarhus City bygger op til begivenheden.
Hele byen inviteres til et brag af en midnatsshopping-festival, når eventen ”Verdensbilleder” under temaet Europa afvikles i Aarhus City onsdag 4. juni.
I 2017 skal Aarhus vise omverdenen, hvad Aarhus og regionen står for og bringe Aarhus til europæerne. Her i 2014 vil Aarhus City som en slags optakt til 2017 i stedet sætte fokus på flere europæiske lande og bringe dele af Europa til Aarhus.

Kom og oplev den spanske stemning på Lille Torv, Italien på Rådhuspladsen eller Frankrig i Latinerkvarteret og ikke mindst England, som indtager Strøget. Glæd dig til de mange gratis koncerter på Store Torv, oplev den storslåede parade, europæiske biler og aktiviteter på Bispetorv, det flotte og farverige festfyrværkeri og ikke mindst de mange gode tilbud i byens butikker, der i dagens anledning holder åbent helt til midnat.

Velkommen til Europa i Aarhus City!

Claus Bech, Direktør, Aarhus City Forening

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk