
Aarhus Jazz Festival 2012 finder sted i perioden lørdag den 14. juli til lørdag d. 21. juli.
Det vil syde af lækre jazztoner i Aarhus City, når den årlige jazzfestival løber af stablen til sommer. Aarhus Jazzfestival kan opleves på byens torve, pladser og spillesteder og bliver derfor en intereret del af bymidten i de dage, hvor festivalen afholdes. Der vil blive afholdt mere end 200 koncerter, og mange af koncerterne er gratis, ikke mindst koncerterne på Klostertorv, der er festivalens egen scene.
Musikudbuddet er stort med små og store jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer. Mange af koncerterne ligger i dagtimerne, så de jazzinteresserede også får rig mulighed for at shoppe.
Se mere her.
MEGET MERE JAZZ
Det må være overskriften for den 23. udgave af Aarhus Jazz Festival fra den 9. – 16. juli. For aldrig før har der været så mange navne og koncerter på programmet.
Nyt er også BørneJazzFestival i Ridehuset og en hel aften med blues samme sted. Og så er byens unge, eksperimenterende jazzmiljø flyttet fra Lobby og Archauz til nye spændende rammer på hhv. Godsbanen (Op Med Aarhus) og Udstillingsstedet Spanien 19C (Jazz Mig i Øret).
Sidst, men ikke mindst: Takket være et lokalt initiativ – JazzFoodFestival – udvider Aarhus Jazz Festival i år territoriet østpå, så både fastboende og feriegæster i sommerlandet på Mols også kan få én på jazzopleveren.
Blandt årets store navne kan du glæde sig til et genhør med Eliane Elias, der sidst besøgte os i 2007. Af andre internationale navne kan nævnes Curtis Stigers, Andrew Cyrille, Claire Martin samt Evan Parker & Herb Robertson.
Blandt de danske kunstnere skal det blive spændende af opleve Claus Hempler og Indra croone sig igennem en hyldest til Johnny Hartman og Duke Ellington – eller at høre Palle Mikkelborg med Blood Sweat Drum+Bass. Det er anden gang, de mødes på Aarhus Jazz Festival, nu for at fejre det nyskabende orkesters 10 års jubilæum.