Guldsmedgade

Guldsmedgade ligger tæt på det pittoreske Latinerkvarter, det stemningsfulde Klostertorv og det centrale Lille Torv.

Guldsmedgade er Aarhus’ grønneste gade, idet rigtig mange forretninger bærer det “Grønne fingeraftryk”, som fortæller, at her er der fokus på bæredygtig handel og et grønt miljø.

De forretningsdrivende har forstået at skabe en rigtig god stemning i Guldsmedgades butikker, og den skinner igennem helt ud på gaden; for her oser det af god atmosfære over alt. Guldsmedgade har meget at byde på såvel indenfor beklædning, fodtøj, boligtilbehør, møbler og gaveartikler. Og når tanken falder på indkøb af dagligvarer, lækre eksklusive specialiteter og vine til et godt måltid ved et veldækket bord, så har Guldsmedgade alt det, der skal til.

 

Aarhus City Forening      Pakhus 13, Nordhavnsgade 4      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk