City-områder

Aarhus City – leverandør af shoppingoplevelser til hele kongeriget

I Aarhus City kan du frådse i et alsidigt udvalg af lækre varer i henved 1000 vidt forskellige butikker. Inden for en behagelig kort gå-afstand kan du besøge det gamle hyggelige Latinerkvarter med de smalle gader, de stemningsfyldte torve, Store Torv, Lille Torv og Bispetorvet, som hver især byder på spændende oplevelsesrige muligheder. 
Du kan skærpe appetitten efter mere ved caféerne langs Åboulevarden, få fornemmelsen af mad, vin og mode i byens grønne Guldsmedgade, udforske Frederiksgades og Vestergades unikke specialbutikker og spisesteder.

Lad Skt. Clemensstræde bidrage til turen med intim shoppingatmosfære sammen med det smukke Clemensborg. Herfra kan du gå til selve Strøget, hvor et væld af trendy og internationale butikker holder til. Med fordel kan du gøre afstikkere til Østergade og Sønder Allé med hver deres charme. De to stormagasiner Magasin og Salling byder ligeledes, sammen med Bruun’s Galleri, på et hav af muligheder til den ultimative shoppingtur.

I området omkring Banegårdspladsen, M.P. Bruunsgade og Jægergårdsgade kan du blive fristet til bristepunktet af indbydende madvarer, kunsthåndværk og moderigtig beklædning.
Med udsigt til en skov af butikker, et hav af shoppingmuligheder og himmerigsmundfulde af kulturelle fornøjelser, kan du få oplevelser til alle sanser i Aarhus City.
 Velkommen i Aarhus City – Her finder du alt det du drømmer om og lidt til …

 

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk