Nyhedsarkiv

Børn, Kultur, Oplevelser

Festlig parade i Aarhus City fredag 31. maj 2019

Aarhus fyldes af fest, musik og farver, når eventen ”Verdensbilleder” 31. maj mellem klokken 18 og 20 manifesterer sig i et paradeoptog, der går gennem Aarhus City.
Temaet for eventen er ”Take care of our World with Aarhus” – i år med særlig fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og paraden byder derfor på lidt af hvert for både store og små. De mindste kan glæde sig til at vinke til maskotterne Aros fra AGF, Rushy fra Rush Trampolincenter og Birdy fra Aarhus Motion, og alle kan opleve de meget festlige og farverige dansere fra Thailand og Ghana, som vil danse sig gennem byen til tonerne fra Aarhus Garden. Den flotte gamle Ceres-bil vil også blive luftet sammen med flere forskellige el- og brintbiler, og det hele bliver krydret godt og grundigt af internationale smil, for paraden får følge af 200 udvekslingsstuderende fra HELE verden fra AFS Interkultur.
Glæd dig til en festlig og farverig parade gennem City!

Se paraderuten her:

Aarhus City Forening      Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3      8000 Aarhus C      Telefon 86 13 75 00      mail@aarhus-city.dk